Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med
vandforsyningen for:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk
Denne klageadgang er fastsat i forbrugerklagelovens kapitel 5 om
mediation. Dette koster 100 kr., som ikke tilbagebetales. Er der
ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til
Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Dette beløb
tilbagebetales, hvis klageren får medhold.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte beløbsmæssige over-
og undergrænser m.v. for størrelsen på det omtvistede beløb, som
betingelse for indbringelse af klager. Læs nærmere herom på
www.forbrug.dk.
Teksten er erstatning for teksten i den hidtil gældende vejledning
om normalregulativ for almene vandforsyninger, Naturstyrelsen, 2014:
Forbrugerklagenævnet kan behandle klager fra forbrugere over
vandforsyningens afgørelser, herunder om overholdelse af
regulativets bestemmelser, hvorvidt opkrævning af takster m.v. sker
i overensstemmelse med regulativet, forældelse af fordringer,
konsekvensen af fejl på en vandmåler samt fortolkning af
takstbladets overensstemmelse med regulativet.
|